fbpx
PRESSE
384
page-template-default,page,page-id-384,stockholm-core-2.3.2,select-theme-ver-9.11,ajax_fade,page_not_loaded,vertical_menu_enabled,side_area_slide_with_content,,qode_menu_,qode-mobile-logo-set,wpb-js-composer js-comp-ver-6.9.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-17

PRESSE

  • “Smuk musik og påtrængende poesi” (Erik Jensen)
  • “Uafrystelige tekster” (Erik Jensen)
  • “…albummet fortjener at finde et stort publikum…”. (Erik Jensen)
  • “Melodierne er så stærke, at man ikke kan undgå at blive suget ind i historierne” (4 stjerner, anmeldelse JP)

 

SE HVAD PRESSE SKREV HER

 

DOWNLOAD PRESSE PAKKE

 

En ung danskers beretninger fra krigsfronten er blevet til sange i hænderne på Lars Malm (Nordstrøm) og Tomas Raae. Sammen har de skabt en musikalsk biografi, som fortæller en eviggyldig historie om at være ung i krydsfeltet mellem krig og fred, frygt og spænding, kærlighed og afsavn.

 

MALM udsendte i foråret 2023 Albummet, “Menneske Igen”. Albummet har fået en flot modtagelse i diverse medier og interessen omkring projektet har været meget stor (se pressen skrev).  De startede deres koncertrække på Sønderborg Slot i november 2022, og har bl.a. spillet på Folkemødet på Bornholm, Go’ morgen Danmark og diverse venues landet over.

 

Ideen til MALM opstod hos Lars Malm en sommer, hvor snakken i hjemmet gik om 1. verdenskrig og de sønderjyder, der blev indkaldt på den tyske side og tvunget til at kæmpe en kamp, der ikke var deres. Lars havde læst ”Krestens breve og dagbøger” og var blevet ramt af mødet med en følsom og reflekteret ung mand.

 

”Krestens breve er lyslevende. Besjælet af både poesi og journalistisk fortællekraft. Jeg fandt en guldgrube af ord og billeder hos Kresten. En blanding af skarpe nøgterne beskrivelser og registreringer af personer, steder, oplevelser og passager af stor poesi og dybe refleksioner. Jeg besøgte de originale breve og dagbøger i Aabenraa og Sønderborg og havde dem mellem hænderne. Ord skrevet med helt naturlig lethed helt uden rettelser og udstregninger. Der var så mange knivskarpe linjer. Krestens ord kaldte på sange og melodier.”

 

Så Kresten blev et projekt. Et eksperiment. En slags biografi i sange ud fra nedslag i breve og dagbøger. Tilsammen en mosaik over Krestens tid i krigen. Sange om ungdom, venskab, familie, kærlighed, afmagt, tro, sokker og solskin. Og ikke mindst overlevelse. En fortælling som transcenderer tid, og som absolut ikke er mindre relevant i Europa i dag.

 

Lars Malms arbejde med sangene er startet i musiklokalerne på et gymnasium, hvor han har kombineret historie- og musikundervisning, spillet sangene med eleverne og oplevet, at den unge Kresten, som levede og døde for mere end 100 år siden, i sine breve har fat i noget essentielt i unge sind til alle tider.

 

Senere er sangene arrangeret og indspillet i samarbejde med producer Tomas Raae og udkommer under navnet MALM.

 

MALM kan spille koncerter i forskellige konstellationer og formater der kan fungere både i store og små rammer. Det er koncerter som musikalsk fortælling og er derfor oplagte i fx.  foredragsforeninger, kirker, skoler, efterskoler, højskoler mv..

 

 

Presse – kontakt

signebw@gmail.com

signe@nashvillenights.dk

Tlf.: 25851976