fbpx
OM KRESTEN
472
page-template-default,page,page-id-472,stockholm-core-2.3.2,select-theme-ver-9.11,ajax_fade,page_not_loaded,vertical_menu_enabled,side_area_slide_with_content,,qode_menu_,qode-mobile-logo-set,wpb-js-composer js-comp-ver-6.9.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-17

OM KRESTEN ANDRESEN 

Kresten Andresen var den 8. august 1916 på vej ud til fronten ved Somme. Det er sidste registrerede livstegn fra Kresten, der senere blev meldt savnet. Kresten blev 25 år gammel. Kresten var en af de omkring 30.000-35.000 sønderjyske soldater, som gjorde tjeneste i den tyske hær under første verdenskrig. Omkring 6700 af disse kom aldrig hjem igen.

 

Kresten blev født på forældrenes gård i Ullerup i Sønderjylland 1890, der på dette tidspunkt var en del af det tyske rige. Familien var relativt velstående, politisk bevidst og stærkt engageret i “den danske sag” i Slesvig.

 

Krestens morbror var den toneangivende H.P. Hansen, som var de danske slesvigeres repræsentant i den tyske rigsdag. Kresten betragtede sig selv som dansker, og tog både efterskole og studentereksamen i Danmark, og læste i København og blev lærer på Vinding højskole i 1912-1913. I 1913 vendte Kresten tilbage til Nordslesvig, da han fik ansættelse i Sprogforeningen der arbejdede på at modvirke fortyskningen i regionen. Kresten havde ambitioner om at blive journalist og forfatter. I sommeren 1914 havde Kresten afsluttet sit første større manuskript og under krigen blev flere af hans breve blev trykt i den danske avis i Nordslesvig “Hejmdal” og senere udgivet i Danmark.

 

Hør mere om i podcast format;

“1. verdenskrig – danskerne ved fronten”

” Den Forsvundne Soldat ” 

 

Kresten i krigen

 

Den 28 juni likvideres den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo, hvilket hen over sommeren igangsætter en dominoeffekt der fører til første verdenskrig. Mobiliseringen af den tyske hær iværksættes den 1. august 1914. Kresten opholder sig den første tid på kaserne Flensborg og Lyksborg (Glücksborg) i Slesvig hvor han uddannes som soldat. 25. november 1914 sendes Kresten til fronten og ankommer nogle dage senere til Lassigny. Her oplever Kresten en rolig og rutinepræget hverdag, der dog byder på hårdt fysisk arbejde idet frontafsnit udbygges og repareres. Han blev indlogeret hos en fransk familie, som han havde fik en særdeles god relation til. I januar deltager Kresten i det store slag ved Soissons. Her oplever Kresten voldsomme kampe men slipper uskadt.

 

I maj 1915 falder Kresten og slår benet. Han kommer på krigslazaret, men desværre ikke på hospital i Tyskland. I juni/juli erklæres han igen duelig til tjeneste. Han gør den følgende periode tjeneste i baglandet som høstarbejder og kusk. September 1915 overflyttes han igen til fronten, og som en del af en arbejdsenhed udbygger han stillingerne ved fronten under voldsom artilleriild.

 

Fra februar 1916 bliver Kresten igen soldat. Dog får han første og eneste orlov hjemme i Ullerup en uges tid i marts. Fra maj 1916 kommer Kresten tilbage til sit gamle regiment, som deltager i Slaget ved Somme – et af første verdenskrigs værste kampe. Kresten meldes savnet den 8 august. Regimentet trækkes ud to dage efter, med meget store tab. Det fortrinsvist danske regiment mistede over halvdelen af sin styrke på 2864 mand på under 14 dage. Ovenstående bygger på: